Ny Stof & Stil i Herning
Torsdag formiddag åbnede den nye forretning Stof & Stil på Thyrasvej i Herning.
- Tanken bag butikken var, at den gerne måtte ose af eksklusivitet, siger butikschef Tom Damgaard.
Forretningen råder over et areal på 1000 kvadratmeter, om man har fyldt hylderne op med metervarer, hobbyartikler og sytilbehør.
Som noget nyt kan Stof & Stil vise både mønstret og et farvebillede af det færdige resultat.
Også julevarerne er allerede på plads, og derudover har man fået en masse økologiske produkter på hylderne, som også er meget efterspurgt i kundekredsen.